Tuesday, 10 January 2017

Tegneseriebutikken "Komikken"

Jeg googlede en tegneserie forleden og faldt over denne online-tegneseriebutik i København, Komikken, som jeg aldrig har hørt om før. De havde masser af brugte danske albums, som jeg har ledt efter i årevis, og deres priser var til at betale for den jævne mand. De sælger stort set kun brugte, danske ting. Og tilmed fik jeg 30% i rabat (fordi det var jul). Jeg modtog min pakke i dag og kan kun anbefale denne for mig nye oase. De har også en rigtig fysisk butik, men der er kun åbent meget få timer om ugen (de to ejere har andre jobs ved siden af). Hvis nogen af dem læser med her, så stor kudos for god og hurtig service. Jeg fik bl.a. nogle albums, som jeg har ønske mig lige siden, de udkom i 80'erne (men som lommepengene ikke rakte til dengang). Jeg bor ikke i Kbh og ved ikke, hvor kendt butikken er blandt københavnske samlere, men de fortjener i alt fald at blive "opdaget". Jeg linker også til et gammel interview med folkene bag butikken.

Komikken på facebook. Komikkens hjemmeside. Berti Stravonskys interview med folkene bag Komikken fra 2009.




No comments:

Post a Comment