Sunday 8 January 2017

LEVETID FOR BACKING-BOARDS?



(først posted i gruppen "Tegneseriefans" på Facebook)

Først en lang, triviel og kedeligt langtrukken indledning. Jeg bor langt fandens i vold fra Kjøbenhavn (så langt borte at stednavne hedder noget med -købing), men var en smut derinde i går, og smuttede naturligvis forbi Fantask. Jeg har alt for mange blade liggende, som burde stå i kasser, men som ikke gør det, og jeg tænkte, jeg lisså godt kunne snuppe et par kasser eller rettere fem-seks stykker med hjem. Så jeg bad den flinke mand (jeg er ikke på fornavn med disse danske tegneserie-kändisser, men I kender ham sikkert alle sammen) om fem kasser, og ville egentligt også have købt fem poser à hundrede bladposer og backing-boards, men en uforklarlig sidsteøjebliksindskydelse fik mig til at sige 300 isf. 500, og hurra for dét. Jeg havde komplet svedt ud, hvor satans tunge disse backing-board-poser er. Tre pakker fyldte min rygsæk ud og vejede ad helvede til. Nå, men efter også at have gaflet et Rubin-album (jeg ville også have haft det nye Nørd Nyt, men de ligger åbenbart et eller andet sted i Pestdan... PestNords kælder) gik turen hjemad mod udkantsdanmark igen.
Og nu kommer mit spørgsmål så: Hvor længe kan backing-boards holde - hvornår bør man udskifte dem? Og er der forskel i kvalitet på disse boards?
Når jeg spørger, er det, fordi jeg for nyligt åbnede en kasse med danske Marvel-blade, som jeg stort set ikke har haft kigget i, siden jeg lukkede kassen for 8-10 år siden. Jeg opdagede til min rædsel, at de var begyndt at bøje bagover! Alle bladposerne har et backing-board. Og bladene står så tæt samlet, som det kan lade sig gøre - der kan IKKE være flere i kassen. Med andre ord, disse backing-boards giver altså alligevel efter for tyngdekraften efter nogle år. Jeg troede, den hellige grav var velbevaret, når først man havde pakket sine mint-blade i kasser, poser og med backing-boards. But obviously not! Er der andre her, der har oplevelser af samme slags? Er det velkendt, at man skal skifte sine back-boards ud - og hvis ja, hvor længe bør der gå mellem skift?
PS: hvilken type klisterbånd bruger I til bladposerne (eller lader i helt være med at lukke med klisterbånd?).

No comments:

Post a Comment